Er dine nyhedsbreve spild af tid?

Du sender selvfølgelig nyhedsbreve til dine kunder. Og du gør alt hvad du kan for at skrive noget interessant til dine kunder. Samtidig prøver du at få dem til at booke en tid hos dig.

Men ved du om det virker?

Alt hvad der sker online kan måles. Og når du kan måle hvad der virker, så kan du også forbedre det. Så hvis du skal have succes med dit nyhedsbrev, så skal du vide om det du skriver virker eller om dit nyhedsbrev er spild af tid.

Med “virker” mener jeg selvfølgelig om det giver kroner i kassen. Og hvis du bruger eAdministration er det faktisk ikke så svært at finde ud af :-)

Hvis du bruger et almindeligt nyhedsbrev-system til at sende ud med så har du helt sikkert adgang til statistik der viser dig hvor mange der har åbnet nyhedsbrevet, hvor mange der har klikket sig videre til din hjemmeside osv.

Er det vigtigt at vide hvor mange der åbner dit nyhedsbrev?
Ja, det er det helt sikkert. Det fortæller dig nemlig om dit emnefelt har vækket nysgerrigheden så meget at kunden rent faktisk har gidet åbne nyhedsbrevet. Men det fortæller dig også om dine sidste mange nyhedsbreve har været interessante for kunden.

For hvis du plejer at sende drøn-kedelige nyhedsbreve som kunden bare sletter helt automatisk, så vil et godt emnefelt ikke automatisk få kunderne til at åbne nyhedsbrevet. Der skal masser af nyhedsbreve med super-interessante og nysgerrigheds-pirrende emnefelter til for at vænne kunderne til at du måske har noget spændende på hjerte som de kan bruge til noget.

Hvor mange der åbner dit nyhedsbrev kan du selvfølgelig se i eAdministration.

Money, money, money….Det er jo det som det handler om.
Du skriver jo nyhedsbreve for sælge. Selvom du sende gode tips mod forårssolen eller andet gratis viden til dine kunder, så gør du det jo for at sægle.

Derfor er det antallet af bookinger som skal være dit succeskriterie.

Og det kan du ikke måle med et almindeligt nyhedsbrev-system. Derfor skal du bruge dit booking-system som f.eks. eAdministration til at sende ud med.

Med eAdministration ved du nemlig alt om dine kunder. Så når du udsender et nyhedsbrev så ved dit system også hvad kunderne gør efter de har modtaget det.

Så når du har sendt et nyhedsbrev ud med eAdministration så kan du klikke ind i statistik og se hvor mange bookinger modtagerne har foretaget i op til 7 dage efter du sendte det.

Men antal er jo ikke lig med penge i lommen. Derfor kan du også se værdien af de bookinger der bliver lavet.

Så ved du nemlig helt præcist hvor meget omsætning dit nyhedsbrev har givet dig. Og med den viden vil du gøre alt for at lave et endnu bedre nyhedsbrev næste gang.

Hvis du bruger trigger-emails så kan du selvfølgelig også se statistik på dem.

Kommentarer eller spørgsmål? Skriv dem herunder.

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>